“Og så det jul igen,
Og så det jul igen,
Og så det jul I-GEN!”
Og hvad skal vi så finde på i år?
Hvis du kan svare ja til:
Nysgerrig – Miljøbevidst – Kan lide god mad, men savner ny inspiration
Så har jeg ideen til en ny julegave til dem du holder af eller bare til dig selv: En Trykkoger.
Testguro har testet en række trykkogere, og konkluderer, at den bedste til prisen er en smart og design-venlig sag fra TEFAL til under 500 kr.
Rigtig god pris efter min mening, for noget du nemt kan have over 20 år, aldrig går af mode, og som kan udvide dit repertoire og spare tid og penge.
Check testen og hvor du kan købe den: https://testguro.dk/trykkoger-test/
Minutmad er et næsten ukendt fænomen i DK. I Frankrig har man brugt teknikken med trykkogning i årtier, og gryden kendes under navnet: Cocotte Minute, altså en minutkoger eller hurtigkoger om man vil. Du har sikkert hørt om Sousvide teknikken, der går ud på at koge i ekstrem lang tid og ved lav temperatur. Minutmad er det stik modsatte, her går det ud på at få høj temperatur (ved at hæve trykket) og lynhurtig tilberedning. Af en eller anden grund er Minutmad slet ikke kommet til DK endnu, måske med undtagelse af nogle få restauranter? Det undrer mig, når teknikken har så mange fordele og er billig i anskaffelse (Starter fra ca. 500 kr). Du kan også være heldig at finde en brugt model i en genbrugsbutik.
Svaret er enkelt: Fordi det nemt, og der er så mange fordele:
Nu vil du måske sige, ja, det er meget godt, men hvad er ulemperne så? Efter mere end 25 års erfaring med Minutmad kan jeg ikke se nogle ulemper – måske lige at minutkogeren er lidt pladskrævende og ikke nogen “design-vinder”.
Mit ønske med denne ikke-kommercielle hjemmeside er, at dele mine gode erfaringer både med dig der er helt ny indenfor dette felt, og med dig som savner inspiration.
Hvis du er ny, vil jeg anbefale, at du starter med at læse afsnittet: Hvad er en minutkoger?, hvad den kan bruges til, sikkerhed og kom-godt-i-gang.
Hvis du har prøvet det før, kan du jo bare hoppe direkte til afsnittet: Opskrifter og tidstabeller.
Jeg vil løbende komme med nye indlæg på min blog, og du er mere end velkommen til at skrive til mig og dele erfaringer og opskrifter.