Min historie
Jeg er hverken kok eller kendt, men har i mange år “leget” med mad, og udforsket hvordan man får mest muligt ud af råvarerne. Interessen skyldes nok min franske baggrund, og inspirationen fra min far og farmor. I deres madlavning var minutkogeren fast inventar i køkkenet, og i mit barndomshjem var der ofte denne “hyggelige” hvislende lyd fra dampventilen.
Den karakteristiske hvislende lyd fra dampen.
Senere begyndte jeg selv at lave minutmad, og blev overrasket over de mange nye muligheder: “Suveræne supper, supersaftige ben, gode gammeldags simreretter” – altsammen bare hurtigere og mere velsmagende end med den gammeldags “atmosfæriske” gryde! Jeg begyndte også at undre mig over hvorfor minutmad var så ukendt i DK.
Nu 25 år senere er der stadig kun få minutkogere (Udover min svigerfar og egen familie kender jeg ingen), også selv om der er mange flere fordele end den gode smag og tidsbesparelsen: Sundhed, økonomi og miljøgevinst.
Min egen debut med trykkogeren startede i 1991: “Jeg var på Interrail-rejse med min gravide kone for at besøge min franske familie. Vi havde hjemmefra snakket om, at det kunne være sjovt at lave minutmad. Som ingeniør er man jo lidt nysgerrig, og desuden huskede jeg de lækre kødretter og supper, som min far og farmor kunne fremtrylle med minutkogeren. Det kunne være sjovt, at prøve selv, men det var svært at finde en minutkoger i DK. Så da vi en dag “stødte” på en i et supermarked i Cannes, slog vi til!
Togrejsen hjem fra Cannes til Odense blev ikke nemmere at af skulle slæbe på en stor, tung pakke, men min praktiske kone løste det med en “hjemmeflettet” hank til at bære den med. Den mystiske pakke gav anledning til mange spørgsmål, fx faldt vi i snak med et midaldrende ægtepar, hvor det senere viste sig, at damen skulle være jordemoder til vores kommende søn.
Efter 2000 km rejse skulle minutkogeren pakkes ud og i brug, og stor var overraskelsen derfor, da vi opdagede at bunden ikke var flad, men buede let opad. Det viste sig, at det var en minutkoger til gaskomfur og slet ikke beregnet til el-komfur, som vi havde. Nå, det skulle jo prøves, og den allerførste gang husker jeg stadig, hvordan vi stod på lur bag køkkendøren efter at den var sat på tryk! Helt trygge var vi bestemt ikke. Vi fandt dog hurtigt ud af, at den kunne lave både nem, hurtig og lækker mad, og vi blev også helt trygge ved sikkerheden – der var jo en ekstra sikkerhedsventil, hvis dampventilen skulle stoppe til (Hvilket vi aldrig har oplevet).
Den første minutkoger hentet hjem fra Frankrig.
Med tiden syntes vi at minutkogeren var for lille i forhold til vores behov, og helt optimalt var det jo heller ikke med den buede bund, så med årene har den lille orange fået “2 storebrødre”, så der både er plads til supper og simremad:
Den samlede minutkoger familie.